LAST CHANCE: Spar op til 50% >> Shop nu
Masai stories

Julia Lahme

Marts 2024

Julia Lahme, dansk forfatter, trendforsker og grundlægger af kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation, har mange titler og tror på kvinders ret til at omfatte meget mere end det, der passer ind i én enkelt kasse. 

Hun er mor til to, gift med kærligheden i sit liv – og helhjertet feminist. 


Kærligheden til mode – og alt, der glitrer

Da jeg var en lille pige, fortalte min bedstemor mig, at jo ældre vi kvinder bliver, des flere diamanter skal vi bære tæt på vores ansigt – af hensyn til belysning og reflektion. Jeg tror, det samme gælder for glimmer – bare en smule hver dag. Det får mig til at føle mig feminin, men der er også en rebelskhed i det. Mens nogle synes, glimmer er for meget, og mener, at vi ikke bør tiltrække for meget opmærksomhed, taler jeg for at fylde rummet, være højlydte og bære så meget glimmer, vi kan bære.

“Måden, vi klæder os på, afspejler, hvordan vi engagerer os i verden. Moden bliver en del af os, så længe det føles rigtigt. Hver gang vi klæder os på, signalerer vi noget.”

For mig er det ren kommunikation, da vi hele tiden afkoder hinanden, og jeg vil derfor altid opfordre til, at vi tænker over, hvordan vi udtrykker os selv gennem vores tøjvalg.

Hvordan får man familie og karriere-kabalen til at gå op?

At jonglere familie og arbejde er et umuligt projekt, men vi giver ikke op. Jeg tror, vi skal stræbe efter at være fuldt til stede, hvor end vi er. Vi må bestræbe os på at ryste følelsen af utilstrækkelighed og presset for at leve op til visse idealer af os. For mig er frihed afgørende – jeg tror, vi skal arbejde for at pakke dem, vi elsker, ind i kærlighed, og vise at det at gå på arbejde også er en del af et kærligt liv. Vi behøver ikke at vælge mellem kærlighed og arbejde.

Kvindelivet er mangefacetteret, og det må vi være yderst taknemmelige for. Ofte, når folk skal beskrive deres liv, nævner de deres arbejde og hvor mange børn, de har. Men kærlighed er mindst lige så betydningsfuldt. Så måske er det spørgsmål, vi alle skal besvare, snarere: Hvem elsker vi? Hvem bringer kærlighed ind i vores liv, eller måske hvem får alt til at køre glat? Derfor, når vi bliver spurgt om, hvem vi er, lad os beslutte os for ikke kun at nævne job og børn, men også de helt særlige mennesker, vi elsker, vores venner – og ikke mindst hvorfor vi elsker dem.

Hvad bør vi kæmpe for?

“Jeg tror fuldt og fast på, at vi alle har mulighed for at være feminister – og at vi alle bør være det.”

Klassisk feminisme og ligestillingsbevægelsen kæmper for retten til at tjene og opretholde vores løn og til at definere vores liv uafhængigt af en mand. Dét, tror jeg på, at alle kvinder bør stræbe efter. Jeg oplever, at vi mister noget væsentligt, hvis vi ikke er helt lige kønnene imellem.

Vi er på en vidunderlig skillelinje i vores kulturelle historie, hvor kvindekroppen for første gang i århundreder har fået lov til at have forskellige udtryk. Det betyder, at vi ikke alle behøver at passe ind i én bestemt lille størrelse, for at vi kan klæde os smukt. Masai’s ekspertise i smukt tøj til kvinder i alle størrelser understøtter vi kvinders frihed til – og glæde ved – at klæde os på.

Kvindekroppen har som bekendt været offer for undertrykkelse op igennem kulturhistorien. Der har altid været en forudbestemt måde, det forventedes, at kvinder så ud på, for at vi kunne blive betragtet som smukke. Jeg tror på, at vi må beslutte os for ikke længere at ligger under for denne undertrykkelse og vende os væk fra at sammenligne os med andre. Lad os i stedet fokusere på, hvordan det føles at være i selskab med kvinder, frem for at fokusere på, hvordan de kvinder, vi er i rum med, ser ud.

Julias favoritter

SE ALLE
Masai stories

Masai stories handler om kvindeliv og den skønhed og styrke, der opstår, når livspassioner får mulighed for at folde sig ud, og når man vælger at lytte til sig selv og gøre det, man drømmer om.

Masai stories er portrætter af engagerede og passionerede kvinder – kvinder der hver dag inspirerer os. Historierne handler om diversitet, åbenhed, om mod og ikke mindst om friheden til at være og vælge sig selv.

Flere stories

SE ALLE

Elisabeth Nielsen

Den dansk/ukrainske pianist Elisabeth Nielsen begyndte sin musikalske rejse og fascination af klaveret, da hun var 5 år. For hende er musikken et sprog, der får dets energi i mødet med publikum.

Læs mere

Mille Bang

Mille Bang er teologi-studerende, og hun tror på, at Guds kærlighed er det, der binder os alle sammen. Troen er bagtæppet i hendes liv, og sammen med filosoffen Kierkegaard får hun sat kristendommens budskaber ind i en moderne kontekst, der handler om alt fra sociale medier til kunsten at elske et andet menneske.

Læs mere

Sarah Kronbach Hermanstad

Sarah er retailansvarlig hos Masai. Sarahs store ansvar er derfor Masais butikker og dermed også den oplevelse og den kontakt, den enkelte kvinde får lige så snart, hun træder ind i en Masai-butik.

LÆS MERE