En anden virkelig god ting var, at vi kom vi med i fællesskabet i Røde Kors’ familienetværk, hvor vi mødtes med andre familier, der også havde det svært. Det var en kæmpe gave, det var det virkelig. Da jeg startede med at komme i netværket, havde jeg det virkelig svært, jeg havde på en måde givet op på mig selv, jeg stod bare stille i mit liv. Men så kom jeg og børnene ind i gruppen og i gang med at lave nogle aktiviteter sammen med hinanden og de andre familier. Og så kom min energi stille og roligt tilbage.

Børnene kunne få oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. At komme i biografen og på ture. De begyndte at få gode venskaber. Og bare det der med at de laver noget sammen med mig, det er en lille boble at være i, hvor det kun handler om at se hinanden, og der er ikke noget andet, der forstyrrer. Det er simpelthen så godt.

Lidt efter lidt fandt jeg ud af, at man kunne få nogle små opgaver, hvis man ville. Det kunne fx være at arrangere en udflugt for de andre familier, eller sådan noget, og det sagde jeg så efterhånden ja til, og så var det ligesom, jeg fik mig selv tilbage.

Det at komme i familienetværket var simpelthen med til at trække mig ud af den depressive tilstand, hvor jeg gav op på alt. For jeg tænkte, ok der er faktisk nogle ting, jeg godt kan, jeg kan faktisk godt fungere. Og så kom der selvtillid og tro på, at der faktisk er mere af mig selv tilbage. Og så begyndte jeg lige så stille at hjælpe til med lidt småting, som at hjælpe med at lave mad til de andre, eller arrangere ting eller, og så endte det med, at jeg gik fra at være bruger af netværket til at være frivillig, og det har jeg været lige siden.

Nu planlægger jeg ting for familierne i netværket, men har også stadig mine to yngste med, når der er arrangementer. Jeg står for eksempel for at arrangere en fredag en gang om måneden, hvor de voksne i netværket spiser sammen uden børn. Så lærer de hinanden bedre at kende og de får dannet sig et vigtigt netværk, hvor de kan støtte hinanden og vende ting, der er svære. Det er dejligt at give noget tilbage. For at sige tak for den hjælp, jeg selv har fået.

I dag går det meget, meget bedre, jeg føler mig som en stærk person. Jeg har det psykisk godt nu og er tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg har fået job i en børnehave og har det bare godt,” siger Marianne og fortsætter, og jeg er selvfølgelig stadig frivillig. Det giver god mening, for støtten jeg selv har fået, har betydet alt. Den har gjort, at jeg er, hvor jeg er i dag, det er helt sikkert.”

Marianne er mega-sej. TAK til jer - I er med til at gøre en forskel!