HANDELSBETINGELSER

PÅ WWW.MASAI.DK GØR VI MEGET UD AF, AT DU FÅR EN GOD OPLEVELSE


Vores mål med dit besøg på webshoppen er, at:

1) du nemt kan navigere i kollektionen og dermed finde de varer, du søger

2) du nemt kan bestille de varer, du ønsker at købe

3) du nemt og hurtigt får din levering

4) du nemt og uden omkostninger kan returnere.

Det håber vi, at vi lever op til.

Skulle du være i tvivl eller have spørgsmål/kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte os ved at skrive en e-mail til kontakt@masai.dk.

WEBSHOP KUNDERSERVICE

Hvis du oplever problemer med din bestilling, betaling, levering eller returnering på webshoppen eller ved øvrig brug af siden, er du altid velkommen til at kontakte vores Kundeservice:

Telefon: 89 87 55 14
E-mail: kontakt@masai.dk

Vi sidder klar ved telefonerne alle mandag til torsdag 10.00–16.30. og fredag 10.00-16.00.

OPLYSNINGER OM MASAI CLOTHING COMPANY


Webshoppen er drevet og ejet af:

Masai Clothing Company ApS
Hammerensgade 1
1267 København K

CVR-nr. 10279488

Telefon: (+45)33 32 23 33
E-mail: masai@masai.dk.

INTRODUKTION TIL HANDELSBETINGELSERNE

Handelsbetingelserne gælder, når du bestiller og køber varer på webshoppen.

Vi anbefaler derfor, at du læser dem grundigt igennem, inden du bestiller varer.

Er der dele af handelsbetingelserne, som du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter Kundeservice, inden du begynder at handle på webshoppen.

I handelsbetingelserne står der flere steder 'dig' eller 'din' – her refereres til dig som bruger på webshoppen. Når der står 'vi', 'os' eller 'vores', refereres der til Masai Clothing Company ApS.

Handelsbetingelserne kan blive opdateret fra tid til anden, og derfor beder vi dig godkende dem, hver gang du handler hos os.

BESTILLING OG BEHANDLING AF DIN ORDRE

Webshoppen er åben 24 timer i døgnet.

Bestiller du i weekenden eller på helligdage, vil din ordre blive behandlet den først følgende hverdag.

Bestillinger kan kun foretages via webshoppen og ikke via e-mails, breve eller fax. Skulle du have problemer med din bestilling, hjælper vi altid gerne: Kontakt Kundeservice.

Når du har gennemført en bestilling, modtager du via e-mail en bekræftelse på din ordre, og når vi har pakket og afsendt varen, vil du modtage en kvittering med tracking information – igen via e-mail.


Minimumsalder for køb
Du skal være minimum 18 år gammel for at handle på webshoppen. Er du under 18 år, skal du have dine forældres eller din værges samtykke for at købe på www.masai.dk.


Hvornår er du bundet af en ordre?
Inden du gennemfører en bestilling på webshoppen, har du mulighed for at ændre de oplysninger, som du har indtastet: eksempelvis leverings-, fakturerings- eller betalingsoplysninger samt indhold og antal af varer.

Så snart du klikker 'Gennemfør', får du en bekræftelse på din skærm. Fra det tidspunkt er du bundet af ’aftalen om køb’ og kan ikke foretage ændringer eller annullere din ordre. Du har naturligvis fortsat 14 dages gratis og fri retur (se under afsnittet om ’Returnering’), og vi henviser desuden også til handelsbetingelsernes afsnit om ’Fortrydelsesret’.

Du er altid velkommen til at kontakte Kundeservice – de står klar til at hjælpe dig.


Vi forbeholder os retten til at annullere en ordre ...
Vi forbeholder os retten til at annullere en bestilling eller et køb, uden at være ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger, i en af følgende situationer:

1) Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres.

2) Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.

3) Der opstår en utilsigtet fejl på webshoppen, fx en betalings-fejl el.lign.

4) Vi har grund til at tro, at du er under 18 år gammel.

BETALING

Betalingsmidler
Vi accepterer følgende betalingsmidler på www.masai.dk:

- Dankort
- MasterCard
- Visa
- MobilePay

Betaler du med kreditkort, vil du blive bedt om at indtaste kortets kontrolcifre (Credit Card verifikation nummer (CVV)). Du finder de tre kontrolcifre på bagsiden af dit kreditkort, oftest i højre side af kreditkortets bagside. Kontrolcifrene er nødvendige, for at betalingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan også være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.


Hvornår sker betalingen?
Når din vare pakkes og afsendes, vil din betaling blive trukket på den valgte betalingstjeneste – se under ’Betalingsmidler’.


Betaling og valuta
Priserne på webshoppen fremgår i den valuta, der gælder for det land du shopper fra.

Hvis du ønsker at ændre land og dermed sprog og valuta, gør du det øverst i toppen til venstre på webshoppen, men det vil uanset hvad altid være det land, du påfører din leveringsadresse, som afgør, hvilken valuta der er gældende for din bestilling.

Bemærk venligst, at ændring af ’leveringsland’, kan have indflydelse på pris og leveringsomkostninger for din ordre.

LEVERING


Når du har gennemført et køb på www.masai.dk, vil der typisk gå 1-3 hverdage, før du modtager dine varer. Afgiver du din ordre inden kl. 12 (på hverdage), vil vi bestræbe os på at behandle, pakke og sende den til dig samme dag.

Vi tager dog forbehold for længere leveringstid i perioder – særligt i forbindelse med udsalg og helligdage.

Vi sender på nuværende tidspunkt til adresser i Danmark (ikke Grønland og Færøerne), Norge, Sverige, England (ikke Isle of Man, Isle of Scilly, Channel Islands, Shetland Islands, Jersey, Guernsey og Gibraltar), Irland, Tyskland (ikke Island Helgoland og Busingen) og Finland (ikke Ålandsøerne).

For leveringsmulighederne i de forskellige lande, henviser vi til vores landespecifikke handelsbetingelser.


Alt i én pakke
Vi sender som udgangspunkt altid hele ordren i én og samme forsendelse.

Hvis der fraviges fra dette, vil du blive kontaktet.


Leveringsmuligheder
I Danmark har du tre leveringsmuligheder at vælge imellem.

1) Du kan vælge levering til din hjemme- eller arbejdsadresse via Post Danmark. Hvis du vælger denne metode, og der ikke er nogen til at kvittere for modtagelse, efterlader Post Danmark information om, på hvilket posthus pakken kan afhentes.

2) Du kan vælge levering via GLS Danmark til en PakkeShop nær dig. I så fald vil du modtage en SMS, når den er ankommet og klar til at blive afhentet.

3) Du kan vælge levering til en Masai butik (ikke Masai forhandlere – KUN egne butikker). Se vores butikker her. Butikken vil kontakte dig via telefon, når din pakke er ankommet. Medbring venligst ID og din ordrekvittering ved afhentning.

Du har 14 dage til at afhente din ordre, hvorefter den automatisk returneres igen til vores lager.


Leveringspris
Køber du for mere end 750 kr. betaler vi fragten.
Køber du for mindre, ligger leveringsomkostningen på dig.
Du kan altid se fragtprisen i kurven og selv vælge hvilken løsning du ønsker under check-out forløbet.


Modtagelse af en levering samt reklamationsret
Der skal kvitteres for leveringen, når du modtager den. Det behøver ikke nødvendigvis være dig, der kvitterer. Personer på leveringsadressen (fx et familiemedlem, en ven, receptionist etc.) kan også kvittere for modtagelsen med bindende virkning for dig.

Vi yder 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov.

Hvis din vare derfor lider af en mangel, eller vi har leveret forkerte varer, bedes du kontakte vores Kundeservice. Kan du allerede konstatere manglen mv. på tidspunktet, hvor transportøren ønsker at foretage levering, bør du nægte at modtage varen.

MANGELFULDE ELLER FORKERTE VARER


Hvis du ønsker at reklamere over en vare, eller har du modtaget en forkert vare, bedes du kontakte vores Kundeservice, hvis ikke du allerede har afvist at modtage pakken, da den blev leveret.

I tilfælde af en mangelfuld eller forkert vare, kan du vælge mellem følgende muligheder:

1) Returnere varen og dermed få refunderet købsprisen og alle leveringsomkostninger.

2) Returnere varen og modtage en tilsvarende vare.

3) Beholde varen og anmode om en forholdsmæssig reduktion af købsprisen.

Når du kontakter Kundeservice, skal du oplyse ordrenummer, varenummer og beskrive, hvad du reklamerer over.


Du er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med returnering af en mangelfuld eller forkert vare. Vi tilbagebetaler naturligvis købsprisen og de oprindelige leveringsomkostninger, så snart vi har fået varen retur – medmindre du får en ny vare som erstatning for den oprindelige vare.

Reklamationsretten omfatter fabrikations- og materialefejl, der kan konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker derfor ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte, der er opstået som følge af forkert håndtering, manglende vedligeholdelse, voldsom brug eller lignende.

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen ved dennes modtagelse, skal meddeles os inden for rimelig tid.

Vi forbeholder os retten til at foretage en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde.

RETURNERING


Vores ønske er at gøre det nemt for dig at handle med Masai – det samme gælder ved returnering.

Når du modtager din levering, vil der, ud over dine bestilte varer, derfor altid være følgende:

- En følgeseddel med en oversigt over de varer, du modtager.

- En vejledning, der guider dig til, hvordan du returnerer (også vist herunder).

- En returseddel, du skal udfylde og medsende ved returnering.

- En forudbetalt returlabel, som du skal benytte ved returnering af varer, såfremt du ønsker at benytte dig af vores gratis retur-service.


Gratis retur med GLS
Ønsker du at returnere en eller flere af varerne via en forsendelse, skal du følge nedenstående 4 trin:

1)Skriv din returårsag på den vareliste, du finder på returformularen.

2) Vedlæg din udfyldte returformular sammen med varen.
Du kan pakke din forsendelse i samme kasse eller pose, som du modtog den i.

3) Sæt den medfølgende returlabel på ydersiden af returforsendelsen. Vi anbefaler dig at bruge den medfølgende returlabel – ellers er du selv ansvarlig for varerne, indtil de når frem til os. Vi påtager os heller ikke portoudgifterne, hvis ikke du bruger den medfølgende returlabel. Mangler du en returlabel, bedes du kontakte webshoppens Kundeservice.

4) Aflever pakken med dine returvarer til den nærmeste GLS pakkeshop.

Når vi har modtaget din returforsendelse, behandler vi den hurtigst muligt. Herefter tilbagebetales returvarens beløb på din konto. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.


Bytte til andet
Returnerer du din vare via en forsendelse, har vi desværre ikke mulighed for at lave en ombytning til anden farve, størrelse eller vare. Det findes der heldigvis en nem løsning på: Ønsker du en anden størrelse eller farve eller måske en helt anden vare, returnerer du din vare som nævnt herover og lægger derefter en ny ordre på www.masai.dk.


Returnering og ombytning i butik
Du har også mulighed for at returnere i din lokale Masai butik (ikke Masai forhandlere – kun egne Masai butikker). Her kan du tilmed bytte din vare til en anden med det samme.
Du kan se vores Masai butikker her.


Varens stand ved returnering
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

FORTRYDELSESRET


Du har ret til at fortryde en bestilling eller et køb uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din levering, eller den dag, du får den sidste vare leveret, når det drejer sig om en bestilling med flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men som leveres enkeltvis eller i flere partier.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til kontakt@masai.dk eller ringe på 89 87 07 44. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Du finder en ’Standardfortrydelsesformular’ nederst på denne side.

Ved brug af fortrydelsesretten skal du naturligvis også returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Vi anbefaler, at du gemmer postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Ved brug af fortrydelsesretten refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig i relation til den konkrete ordre – herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at prøve den på, som gjorde du det i en fysisk butik.

ANDRE FORHOLD


Priser
Alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger og andre omkostninger er inklusive skatter, moms og afgifter. Omkostninger vedrørende levering, fragt eller porto kan variere og lægges til for hver bestilling. Vi tager forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mm.


Opdatering af siden
Vi gør vores bedste for at opdatere webshoppen samt sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne kan dog opstå, og nogle gange opdager vi, at prisen for en vare er angivet forkert.


Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til Handelsbetingelserne, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.


Ugyldighed
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i handelsbetingelserne måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, finder de øvrige bestemmelser fortsat anvendelse.


Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst vores persondatapolitik, som fortæller om, hvordan vi bruger de personoplysninger, som du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren og din brug af webshoppen i øvrigt. Når du handler på webshoppen accepterer du vores Persondatapolitik og Handelsbetingelser.


Klageadgang
Hvis ikke det lykkes os at finde en løsning på en reklamation, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

E-mail: cfk@kfst.dk.


Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan indgive klagen på følgende link: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@masai.dk. Såfremt vi ikke kan nå til en fælles løsning gennem Center for Klageløsning, har du retten til at klage til Forbrugerklagenævnet.


Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, herunder aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR



Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Indleveres til

Masai Clothing Company
Hammerensgade 1
1267 København K
Danmark

Mail:kontakt@masai.dk
Telefon: 89 87 07 44


Jeg/vi __________________ meddeler herved, at jeg/vi ________________ ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores _______________ købsaftale om følgende varer _________________. Bestilt den ___________/modtaget den ___________ .


Forbrugerens navn ___________________
Forbrugerens adresse ___________________


Forbrugerens underskrift ____________________
(kun hvis formularen indleveres i papirformat)

Dato _____________________

Dette er version 2.0 af vores Handelsbetingelser, dateret den 15.05.2018